slægtsforskning

Hvis du har brug for hjælp til forskningen Slægtens historie

Heldigt bogkøb

Lørdag var vi en tur ude i det gode vejr, og kom forbi Lyngerup, hvor der var et “antikmarked”. Der stod bogserien Danske slotte og herregaarde, 20 bind, som har stået på ønskesedlen længe, men ikke indkøbt tidigere da prisen på omkring 1700-2000 kr har haft en afskrækkende virkning…

Tilbuddet på 250,00 kr for hele serien i fin og fornem stand virkede derimod temmelig tillokkende, og fluks var handlen bragt i orden.

Så hvis nogen vil vide noget om et hvilken som helst slot eller herregård i konge-riget, så kan jeg, også hvis “nettet” går ned, finde oplysningerne..

Så fandt jeg endelig forklaringen på min tip-tip oldefars navn Christian Høst Hvidt Jacobsen. Han blev født uden for ægteskab af Nicoline Langemach og udlagt barnefader var sadelmager Jacob Hvidt i Værslev Sogn ved kalundborg.

Jacobs far var degn og skoleholder i Værslev Biørn Chr. Hvidt og Nicoline er ud af tidligere Borgmester i kalundborg, Hans Ottesen langemachs (6xtip) familie.

Der forestår nu et større arbejde med at udrede Langemach familien der var en storkøbmands familie i Kalundborg i 1750`ernes Kalundborg.

Skoleholder og Degn Biørn Hvidt skal der også kigges nærmere på, han var blind og omtalt i Biskop balles Visitatsbog fra 1799-1807, hvor bla. degnens medhjælper blev fyret pga druk!

Denne nyopdagelse har så medført at jeg må få rettet i mine optegnelser, da jeg oprindeligt havde fået givet Christian Høst Hvidt forkerte forældre, og må slette en hel del i databasen, men pyt..

Artiklen lyder:

To mennesker gensaa Polen efter 47 aar i Danmark

Næste sommer haaber Michael Pasternak, Regstrup, at faa genbesøg af sin bror.

Teglværksarbejder Michael Pasternak, Regstrup. er nylig vendt hjem efter en usædvanlig ferierejse, som han foretog sammen med sin kone, fru Barbara Pasternak. Ægteparret har tilbragt næsten en måned i deres fælles fædreland, Polen, som de ikke havde set i henholdsvis 47 og 46 aar. Nu håber Pasternak, at han til næste sommer faar genbesøg af sin bror fra Polen og sin 12-aarige brorsøn. Foruden denne bror besøgte ægteparret fru Pasternaks tre søstre og talrige fjernere slægtninge. Michael Pasternak kom til Danmark i 1913 og arbejdede på Torbenfeldt indtil 1929, hvorefter han i tre aar virkede ved dræningsarbejde og siden har arbejdet på pottemageriet paa Knabstrup teglværk. I 1914 kom fru Pasternak her til landet, og det var først her, de blev kendt med hinanden. De giftede sig i 1918, bor nu i Regstrup, hvor de har et dejligt hus, og de har fire voksne børn foruden svigerbørn og børnebørn på egnen, saa selvom gensynet med Polen var en oplevelse, saa var det alligevel dejligt at vende tilbage til Danmark, fortæller Pasternak. Vi havde spekuleret paa den tur i et par aar, og det har været en oplevelse som jeg ikke ville undvære, men derfor skal det ingen hemmelighed være, at jeg er godt tilfreds med at jeg kom til at bo i Danmark. Man faar det ikke bedre noget sted.

TO BRØDRE SKUDT AF TYSKERNE

Kunne De klare sproget? Sit Modersmål glemmer man da ikke, men der slap selvfølgelig nogle danske ord imellem. Vi har ikke talt polsk herhjemme, for da børnene var små, kunne det ikke nytte, at min kone og jeg gik og talte polsk sammen, men jeg lukkede tit op for polske radioudsendelser om aftenen, også for at høre om forholdene derovre, for vi har jo familie dèr. Gensaa De Deres fødehjem? Nej, for der var netop sket en oversvømmelse der på egnen. Min bror der er vægter, bor helt nede ved den tjekiske grænse i en flot by og en storslaaet natur, for det er jo ved Karpaterne. Jeg har kun ham tilbage. Mine forældre er døde for mange aar siden, og mine to andre brødre blev skudt af tyskerne under krigen. Derimod har jeg en søster her i landet, hun kom også hertil i 1913.

FADEREN KOM KUN HJEM TIL JUL

Men Deres kone har tre søstre? Ja, de var glade for at se deres lillesøster, de er 73, 76 og 78 aar. Den ene bor i deres fælles fødehjem, og de har allesammen deres hjem på landet. Hvordan fandt De forholdene i Polen? Byerne er flotte, og der har man det godt, men det er ikke helt saa godt paa landet. Dog er levestandarden bedre, end da jeg var barn. Vi var seks søskende. Mine forældre havde to tønder land, som mor og bedstefar passede, og for at vi kunne eksistere, måtte far arbejde som formand i Tyskland. Han kunne kun komme hjem hver jul. Jeg var kun 15 aar, da jeg rejste her til landet for at faa arbejde.

Det er min hensigt at jeg hver uge vil bringe en lille “godbid” fra det gamle arkiv… Denne gang er det fra min oldeforældre, Michael og Barbara Pasternaks besøg i Polen i begyndelsen af 1960èrne. Måske nogen kan fortælle nøjagtigt hvornår det var?

Efter hjemkomsten blev Michael Pasternak interviewet af Holbæk Amts Venstreblad, artiklen ses nedenfor. Der er ikke påført dato for udklippet, men øverst er der noteret “sommeren 1960”. Dette menes dog ikke at være den korrekte tidsangivelse for artiklen.

Ja, Christian og Rasmus har jo også en hjemmeside, som der selvfølgelig skal reklameres for, så her er link:

Spejlæg TV – En verden af sjaw!

Hej Michael det er en god ide.

Jeg er glad for at du er kommet så vidt med at bruge de muligheder som computeren giver .

Ja så fik jeg en forbindelse til kongehuset via slægtsforskningen…

Min morfar, Holgers, tipoldemor Karen Sophie Stockfletsdatter blev født uden for ægteskab i 1802 og den udlagte barnefader var en Captain G. Stockfleth.

Jeg var på landsarkivet i februar 2008 og fandt da i skiftedokumenterne nedenstående:

Det har ikke været muligt at finde Karen Sophies dåb i Kirkebøgerne, højst tænkeligt fordi hun er blevet født hemmeligt på “fødselstiftelsen” hvor man havde mulighed for at føde uden at opgive sit eget, faderens eller barnets navn, man var bare et nummer..

Dette dokument bekræfter imidlertid faderens identitet, og via Stockflethfamilien, ja så er en af vore andre formødre altså Margrethe Pape, der var officiel elskerinde til Frederik d. 3.

Lidt royal har man vel lov til at være..